|
Indrømmet, det dér med
Sahara-touch er lidt en tilsnigelse (forklaring
følger), men det er et faktum, at den nye Suzuki
S-Cross, som fabrikken kalder en ”helt ny bil” og
den danske importør med ægte beskedenhed betegner
som en ”kraftig ansigtsløftning”, er så
moderniseret, at man godt kan forstå, at fabrikken
mener at den er ny.
Ser man på detaljerne, kan
man godt genkende en del, selvom det populært sagt
kun er taglinjen, der er fastholdt fra den hidtidige
model. Fronten er ny, bagpartiet ligeså – og et er
helt nyt, det er ikke bare lygterne, der har fået en
anden form. Cockpittet er også gennemgribende
fornyet, der er kun lidt med sæder, dørpaneler og
bagagerum, der ikke er ændret så meget ved, men hvad
gør det, når det egentlig ikke var nødvendigt at
gøre det anderledes.
Hybrid drivline
Og så har S-Cross fået en ny
drivline. Den er ny i S-Cross, men allerede for at
par år siden stiftede vi bekendtskab med den i den
lidt mindre Vitara, og ved den lejlighed beskrev vi,
hvordan den fungerer – det er helt ens på de to
biler, så suppler gerne læsningen af denne test med
info fra dengang (læs
om Suzuki Vitara Hybrid hér >>>). Og alligevel
er der forskel, for designet er blevet optimeret,
selvom funktionen er identisk.
Den større S-Cross (den er
faktisk hele 12 cm længere end Vitara) er en smule
lettere end Vitara. Den er et par cm lavere,
frihøjden er 1 cm lavere og så gætter vi på at
drivlinen er afstemt lidt anderledes. Resultatet er
i hvert fald, at fart præstationerne er stort set de
samme – S-Cross kan endda køre en smule hurtigere på
toppen – men S-Cross kan køre 18,9 km/l mod 17,5 i
Vitara – dengang i 2020. For i mellemtiden er
benzinøkonomien for Vitara også forbedret til 18,5
km/l. I disse tider med stigende energipriser er de
små forbedringer ikke uden betydning.
God plads også på bagsædet
S-Cross er selvsagt den mest
rummelige af de to, hvad det angår er der ikke sket
nogen ændringer. Og så er det lille 350 Wh
litium-ion batteri anbragt under passagersædet mens
konverteren findes under førersædet – det giver god
mening, især fordi det ikke umuliggør, at man som
bagsædepassager kan få fødderne ind under
forsæderne. I forvejen er benpladsen ved bagsæderne
i er glimrende, bilens længde på 4,30 meter taget i
betragtning.
Hybridteknologien harmonerer
godt med S-Cross. Den lille 13 hestes elmotor gør
kørslen smidig og gearskiftet ligeså. Den prøvekørte
bil havde en 6-trins manuel gearkasse, hvilket i sig
selv er usædvanligt i en hybridbil, der ofte vil
have en CVT automatgearkasse – men den kan også
købes med automatgear. Eller i hvert fald bestilles,
for i skrivende stund kan Suzuki tidligst levere en
automatgearsbil i efteråret 2022. Merprisen vil da
være i øvrigt være 25.000 kroner.
Det handler om udstyr
Den billigste S-Cross er
prissat til 245.000 kroner. Den har præcis samme
drivline som den prøvekørte Adventure-version, der
er 50.000 kroner dyrere, så det handler alene om
udstyr – og faktisk er selv den billigste udgave
ganske veludstyret. Eksempelvis er Fuld LED
forlygter standard på alle versioner, det samme er
adaptiv fartpilot, 17” alufælge med 215/55-17 dæk,
el-sideruder for og bag og bakkamera.
I Adventure versionen får man
desuden Rear Cross Traffic alarm, nøglefri
betjening, 2-zone klimaanlæg, justerbare
bagsæderyglæn (men nu ikke særlig meget) samt
læder/kunstlæder sæder, elektrisk panorama soltag
med lyst solpanel-gardin, 9” berøringsskærm med
bl.a. 360 grader kamera og navigation.
Og så var der lige det der
med Sahara...
Sand fra Sahara
I sagens natur er Suzuki
S-Cross ikke optimal til at køre med i Sahara. Men
på den anden side vil den givet vis kunne klare sig
bedre end de fleste, dels på grund af frihøjden,
dels fordi affjedringen er gjort lidt blødere end på
forgængeren – uden at det i nævneværdig grad har
påvirket køreegenskaberne på plan asfalt, som er
ganske glimrende. Den absorberer ganske enkelt
ujævnhederne fortræffeligt og den kan også godt køre
i sand. Vi prøvede det lidt i dansk sand, for
desværre var der for langt til Sahara for at prøve
det der, og så hjalp det ikke at Sahara gjorde alt
for at hjælpe os.
Præcis i den periode,
S-Cross’en var til test, opstod det sjældne, men dog
ikke ukendte vejrfænomen, at kraftige storme over
Sahara blæste hundrede tusind tons sandkorn op i de
jetstrømme (Boosterjet-strømme, for nu at benytte et
Suzuki begreb???), der er smalle vindbælter i toppen
af troposfæren og blæser med hastigheder på op til
400 km/t (jf Niels Bohr Instituttets fysikleksikon).
Sandet blev blæst mod nord og
en del deraf blev strøet ud over Danmark, samtidig
med at det regnede. Billederne her på siden siger
mere end mange ord – for det havde da været synd, at
gøre bilen ren, når nu den var dækket med et tyndt
lag ægte Sahara-sand. Et kuriosum, som ikke har det
fjerneste med prøvekørslen at gøre, men alligevel,
hvis ikke vi kan komme til Sahara, må Sahara komme
til os. Og S-Cross’en led ikke derunder...
|
Biltest:
Suzuki S-Cross 1,4 
